En bakke smør250 g
- 1990
- 8,88 kr.
- 2026
- 28,02 kr.
+215,4 %mere end inflationen
Hvad er 1.000 kr. fra 1990 værd i dag? Skriv et beløb og to årstal, så regner beregneren med forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik fra 1900 til 2026 — og med historiske skøn helt tilbage til 1502. Du kan også regne i euro og dollar, se inflationen år for år og se, hvad smør, benzin, kaffe og en ny bil kostede dengang.
2026 er foreløbigt: priserne i januar–september 2026 mod de samme måneder året før.
Kilde: Danmarks Statistik. Tallene er hentet 15. oktober 2026.
Inflationen i Danmark hvert år fra 1990 til 2026, og hvad 1.000 kr. fra 1990 svarer til i hvert år. Rul i tabellen for at se alle år, og peg på grafen for at se tallene.
| År | Inflation | Svarer til, kr. | Siden 1990 |
|---|---|---|---|
| 1990 | +2,6 % | 1.000 | – |
| 1991 | +2,4 % | 1.024 | +2,4 % |
| 1992 | +2,1 % | 1.046 | +4,6 % |
| 1993 | +1,2 % | 1.059 | +5,9 % |
| 1994 | +2,0 % | 1.080 | +8,0 % |
| 1995 | +2,1 % | 1.102 | +10,2 % |
| 1996 | +2,1 % | 1.126 | +12,6 % |
| 1997 | +2,2 % | 1.150 | +15,0 % |
| 1998 | +1,8 % | 1.171 | +17,1 % |
| 1999 | +2,5 % | 1.201 | +20,1 % |
| 2000 | +2,9 % | 1.236 | +23,6 % |
| 2001 | +2,4 % | 1.265 | +26,5 % |
| 2002 | +2,4 % | 1.295 | +29,5 % |
| 2003 | +2,1 % | 1.323 | +32,3 % |
| 2004 | +1,2 % | 1.338 | +33,8 % |
| 2005 | +1,8 % | 1.362 | +36,2 % |
| 2006 | +1,9 % | 1.388 | +38,8 % |
| 2007 | +1,7 % | 1.412 | +41,2 % |
| 2008 | +3,4 % | 1.460 | +46,0 % |
| 2009 | +1,3 % | 1.479 | +47,9 % |
| 2010 | +2,3 % | 1.513 | +51,3 % |
| 2011 | +2,8 % | 1.555 | +55,5 % |
| 2012 | +2,4 % | 1.592 | +59,2 % |
| 2013 | +0,8 % | 1.605 | +60,5 % |
| 2014 | +0,6 % | 1.614 | +61,4 % |
| 2015 | +0,5 % | 1.621 | +62,1 % |
| 2016 | +0,3 % | 1.625 | +62,5 % |
| 2017 | +1,1 % | 1.644 | +64,4 % |
| 2018 | +0,8 % | 1.657 | +65,7 % |
| 2019 | +0,8 % | 1.670 | +67,0 % |
| 2020 | +0,4 % | 1.677 | +67,7 % |
| 2021 | +1,9 % | 1.708 | +70,8 % |
| 2022 | +7,7 % | 1.839 | +83,9 % |
| 2023 | +3,3 % | 1.900 | +90,0 % |
| 2024 | +1,4 % | 1.926 | +92,6 % |
| 2025 | +1,9 % | 1.963 | +96,3 % |
| 2026* | +1,5 % | 1.993 | +99,3 % |
Omtrentlige priser i 1990 og 2026. Til sammenligning er priserne generelt steget 99,3 % i samme periode.
Hvad rækker 1.000 kr. til? I 1990: 50 poser kaffe, 16 biografbilletter eller 161 liter benzin. I 2026: 14 poser kaffe, 7 biografbilletter eller 66 liter benzin.
+215,4 %mere end inflationen
+131,7 %mere end inflationen
+216,7 %mere end inflationen
+132,0 %mere end inflationen
+251,6 %mere end inflationen
+75,3 %mindre end inflationen
+114,1 %mere end inflationen
+127,9 %mere end inflationen
+144,7 %mere end inflationen
+59,7 %mindre end inflationen
+47,6 %mindre end inflationen
+105,1 %mere end inflationen
Priserne er omtrentlige danske priser i 2025, regnet frem og tilbage med Danmarks Statistiks prisindeks for netop den varegruppe fra 2009. Før 2009 følger de det samlede forbrugerprisindeks (og før 1900 Nationalbankens historiske skøn). Det er derfor vejledende priser og ikke prisen i en bestemt butik, og 2026 er foreløbigt. I euro og dollar er de danske priser omregnet med ECB’s kurser fra 14. oktober 2026.
Hver celle er inflationen i procent det år: stigningen i det gennemsnitlige prisniveau fra året før. Blå er år, hvor priserne faldt. Vælg et år for at regne fra det år.
| År | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | Snit |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1900–09 | – | 0,9 | |||||||||
| 1910–19 | 9,3 | ||||||||||
| 1920–29 | −2,8 | ||||||||||
| 1930–39 | 0,7 | ||||||||||
| 1940–49 | 5,2 | ||||||||||
| 1950–59 | 4,0 | ||||||||||
| 1960–69 | 5,4 | ||||||||||
| 1970–79 | 9,3 | ||||||||||
| 1980–89 | 6,9 | ||||||||||
| 1990–99 | 2,1 | ||||||||||
| 2000–09 | 2,1 | ||||||||||
| 2010–19 | 1,2 | ||||||||||
| 2020–29 | 2,6 |
* 2026 er foreløbigt: januar–september 2026 mod de samme måneder året før.
Inflation betyder, at det generelle prisniveau stiger, så den samme pengesum kan købe færre varer og tjenester end før. Er inflationen 2 %, koster en indkøbskurv til 100 kr. 102 kr. et år senere — og 100 kr. i kontanter kan kun købe det, der før kostede 98 kr. Det modsatte, at priserne falder, kaldes deflation.
I Danmark måler Danmarks Statistik inflationen med forbrugerprisindekset (FPI). Hver måned indsamles priser på et bredt udvalg af varer og tjenester — fra mælk og rugbrød til husleje, el, biler og biografbilletter — og de vægtes efter, hvor meget husholdningerne bruger på dem. Inflationen er den procentvise stigning i indekset fra samme måned året før eller fra ét års gennemsnit til det næste.
Inflation opstår typisk, når efterspørgslen er større end det, økonomien kan producere, eller når omkostningerne stiger — for eksempel energi, råvarer, fragt eller lønninger. Forventninger spiller også ind: Regner virksomheder og lønmodtagere med højere priser, sætter de priser og lønkrav op, og så kan inflationen bide sig fast. Det skete i 1970’erne, og det var især energipriserne, der satte gang i inflationen i 2022.
Danmark har fastkurspolitik over for euroen. Nationalbanken sætter renten, så kronen holdes stabil over for euroen, og derfor følger den danske inflation på længere sigt inflationen i euroområdet. Den Europæiske Centralbank sigter efter en inflation på 2 % på mellemlang sigt og hæver renten, når inflationen er for høj — så bliver det dyrere at låne, og efterspørgslen falder.
Inflation er ikke nyt. I 1500-tallet steg priserne i hele Europa, da sølv fra Amerika strømmede ind, og under Napoleonskrigene trykte staten så mange pengesedler, at priserne blev mangedoblet — indtil statsbankerotten i 1813, hvor sedlerne blev skrevet ned til en sjettedel. I lange perioder, fx efter 1820 og i slutningen af 1800-tallet, faldt priserne. Den vedvarende inflation, vi kender i dag, begyndte først for alvor med 1. verdenskrig. Slå „Regn helt tilbage til 1502“ til i beregneren for at se de historiske tal.
Inflation udhuler værdien af kontanter og opsparing med lav rente. Giver banken 1 % i rente, og er inflationen 3 %, falder købekraften med cirka 2 % om året — realrenten er negativ. Omvendt bliver gæld med fast rente mindre værd i takt med inflationen. Lønnen skal stige mindst lige så meget som priserne, for at reallønnen ikke falder. Vil du se, hvad inflationen betyder for en opsparing over mange år, kan du trække den fra afkastet i Renters rente-beregneren.
Beløbet ganges med forholdet mellem forbrugerprisindekset i de to år: beløb i 2026 = beløb i 1990 × indeks 2026 / indeks 1990. Med 1.000 kr. fra 1990 bliver det 1.000 × 8.470,9 / 4.251 = 1.993 kr. Årets inflation er stigningen i det gennemsnitlige prisindeks fra året før, og den gennemsnitlige inflation pr. år er den faste årlige stigning, der giver den samme samlede prisstigning.
Kroner: Fra 1900 til 2025 bruges årsgennemsnittet af forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik (tabel PRIS8, 1900 = 100). For 2026 findes der endnu ikke et årsgennemsnit, så tallet er foreløbigt: stigningen fra januar–september 2025 til januar–september 2026 (tabel PRIS01). Før 1900 bruges Danmarks Nationalbanks historiske forbrugerprisindeks for 1502–1899 (Kim Abildgren, 2009), koblet til Danmarks Statistiks tal i 1900. Det bygger på kornpriser (1502–1712), godsregnskaber og Københavns faste priser på brød og kød (1712–1800) og senere detailpriser, og det er et skøn.
Euro og dollar: For euro bruges euroområdets harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) fra Eurostat som årsgennemsnit fra 1996; 2026 er januar–august mod de samme måneder året før. For dollar bruges det amerikanske forbrugerprisindeks for byboere (CPI-U) fra U.S. Bureau of Labor Statistics fra 1913 — 2026 er januar–september — og skøn fra Federal Reserve Bank of Minneapolis for 1800–1912. Varepriserne er danske priser og omregnes til euro og dollar med ECB’s referencekurser fra 14. oktober 2026 (1 € = 7,4754 kr. og 1 € = 1,1195 $).
Varerne følger Danmarks Statistiks prisindeks for hver varegruppe fra 2009 (tabel PRIS01) og det samlede indeks før 2009.
Kilder: Danmarks Statistik, tabel PRIS8 og tabel PRIS01 · Danmarks Nationalbank: Consumer prices in Denmark 1502–2007 · Eurostat: inflation i euroområdet · U.S. Bureau of Labor Statistics: CPI og Federal Reserve Bank of Minneapolis · ECB’s referencekurser. Tallene er hentet 15. oktober 2026.
100 kr. i 1980 svarer til 353,54 kr. i 2026. Priserne er altså 3,5 gange så høje som dengang. Skriv selv et beløb og to årstal i beregneren for at regne andre år om.
Inflationen i Danmark var 1,9 % i 2025, målt som stigningen i det gennemsnitlige forbrugerprisindeks fra 2024 til 2025. I 2024 var den 1,4 % og i 2023 3,3 %.
I september 2026 var forbrugerpriserne i Danmark 2,2 % højere end et år før ifølge Danmarks Statistik. I januar–september 2026 lå priserne i gennemsnit 1,5 % højere end i de samme måneder året før. I euroområdet var inflationen 3,8 % (foreløbigt) og i USA 3,7 % i september 2026.
1 krone i 1900 svarer til 84,71 kr. i 2026. Priserne er steget 84,7 gange på 126 år — i gennemsnit 3,6 % om året.
Ja. Slå „Regn helt tilbage til 1502“ til i beregneren, så kan du vælge alle år fra 1502. Tallene før 1900 er historiske skøn fra Danmarks Nationalbank, der bygger på kornpriser, godsregnskaber og Københavns faste priser på brød og kød. Efter dem svarer 1 krone i 1700 til omkring 1.040 kr. i 2026 — men tallene er usikre, især før 1660, og pengene hed daler og rigsdaler indtil 1875.
Ja. Vælg EUR eller USD øverst i beregneren. Så regner den med inflationen i euroområdet (Eurostats harmoniserede forbrugerprisindeks fra 1996) eller i USA (forbrugerprisindekset CPI-U fra 1913 og skøn tilbage til 1800). Et beløb i dollar følger altså de amerikanske priser — ikke de danske. Varepriserne er stadig danske priser, omregnet med dagens kurs.
Med den amerikanske inflation svarer $100 i 1980 til $403,76 i 2026 — priserne i USA er 4,0 gange så høje som dengang. Vælg USD i beregneren for at regne andre beløb og år om.
Inflationen fra år A til år B er (indeks B / indeks A − 1) × 100. Steg prisindekset fra 8.188 til 8.343, er inflationen (8.343 / 8.188 − 1) × 100 = 1,9 %. Et beløb omregnes ved at gange det med indeks B / indeks A.
Inflation betyder, at priserne generelt stiger, så pengene kan købe mindre. Deflation er det modsatte: priserne falder. Det lyder godt, men vedvarende deflation kan få forbrugere og virksomheder til at udskyde køb og investeringer, så økonomien går i stå. Danmark havde sidst deflation i 1953, hvor priserne faldt 0,7 %.
Købekraft er, hvor meget du kan købe for en bestemt pengesum. Når priserne stiger, falder købekraften: Med en inflation på 1,9 % kan 1.000 kr. et år senere kun købe det, der før kostede 981 kr. Derfor skal lønnen stige mindst lige så meget som priserne, for at reallønnen ikke falder.
Penge på en konto med lav rente mister værdi, når inflationen er højere end renten. Over mange år har aktier, obligationer og fast ejendom typisk givet et afkast over inflationen, men med udsving undervejs. Det afgørende er realafkastet: afkastet minus inflationen. Se hvad det betyder for en opsparing i Renters rente-beregneren.
Nej, ikke sit eget. Nationalbanken fører fastkurspolitik og holder kronen stabil over for euroen. Derfor følger den danske inflation på længere sigt inflationen i euroområdet, hvor Den Europæiske Centralbank sigter efter en inflation på 2 % på mellemlang sigt.
Forbrugerprisindekset (FPI) viser udviklingen i priserne på de varer og tjenester, som husholdningerne i Danmark køber — fra fødevarer og tøj til husleje, el og transport. Det offentliggøres hver måned af Danmarks Statistik og er det officielle mål for inflationen. Den lange serie, som beregneren bruger, går tilbage til 1900 og er sat til 100 i 1900.
Beregningerne er vejledende og udgør ikke finansiel, juridisk eller skattemæssig rådgivning.