Er det forår den 1. marts eller først den 20.? Begge svar er rigtige — det kommer an på, om man spørger en meteorolog eller en astronom. Her er de to måder at dele året på, datoerne for 2026 og 2027, forklaringen på, hvorfor vi overhovedet har årstider, og hvad de hver især byder på af lys og vejr.
To måder at dele året på
Den meteorologiske årstid følger kalenderen. Året deles i fire lige store dele på tre hele måneder: Vinter er december, januar og februar, forår er marts, april og maj, sommer er juni, juli og august, og efterår er september, oktober og november. Det er den inddeling, DMI bruger, fordi den gør det nemt at sammenligne vejret fra år til år.
Den astronomiske årstid følger Jordens bane om solen. Foråret begynder ved forårsjævndøgn, sommeren ved sommersolhverv, efteråret ved efterårsjævndøgn og vinteren ved vintersolhverv. De falder omkring den 20.–23. i marts, juni, september og december — på et bestemt klokkeslæt.
Ingen af dem er mere rigtig end den anden. I daglig tale bruger de fleste den meteorologiske, mens kalendere og almanakker ofte nævner jævndøgn og solhverv som årstidernes begyndelse.
Hvornår skifter årstiderne i 2026 og 2027?
De meteorologiske årstider skifter altid den første i måneden. De astronomiske skifter på disse tidspunkter i dansk tid:
| Årstid | Meteorologisk | Astronomisk 2026 | Astronomisk 2027 |
|---|---|---|---|
| Forår fra 1. mar. | 1. marts | fre. 20. mar.20. mar. kl. 15.46 | lør. 20. mar.20. mar. kl. 21.25 |
| Sommer fra 1. juni | 1. juni | søn. 21. juni21. juni kl. 10.25 | man. 21. juni21. juni kl. 16.11 |
| Efterår fra 1. sep. | 1. september | ons. 23. sep.23. sep. kl. 02.06 | tor. 23. sep.23. sep. kl. 08.01 |
| Vinter fra 1. dec. | 1. december | man. 21. dec.21. dec. kl. 21.50 | ons. 22. dec.22. dec. kl. 03.42 |
Fordi et år er knap 365¼ dage, kommer jævndøgn og solhverv knap seks timer senere for hvert år, indtil skuddagen i et skudår trækker dem tilbage igen. Se tidspunkterne for de næste fem år og dagens placering i året på Årstiderne.
Hvorfor har vi årstider?
Det er ikke afstanden til solen, der giver årstiderne. Jorden er faktisk tættest på solen i begyndelsen af januar — midt i vores vinter. Forklaringen er, at Jordens akse hælder 23,4 grader og hele tiden peger samme vej ud i rummet. I juni vender den nordlige halvkugle mod solen, og i december vender den væk.
Det kan mærkes i Danmark: Ved sommersolhverv står solen 58° over horisonten i København midt på dagen, ved vintersolhverv kun 11°. Når solen står lavt, fordeles lyset over et større område og skal igennem mere luft, så det varmer langt mindre. Samtidig er solen oppe i langt færre timer.
Lyset gennem året
Ved sommersolhverv er der over ti timer mere dagslys end ved vintersolhverv — og jo længere mod nord, jo større er forskellen. Sådan ser det ud i de største byer i 2026:
| By | Længste dag (21. juni) | Korteste dag (21. december) |
|---|---|---|
| København | 17 t 32 min | 7 t 1 min |
| Aarhus | 17 t 40 min | 6 t 55 min |
| Odense | 17 t 28 min | 7 t 5 min |
| Aalborg | 17 t 54 min | 6 t 42 min |
| Esbjerg | 17 t 29 min | 7 t 4 min |
| Skagen | 18 t 6 min | 6 t 32 min |
| Rønne | 17 t 24 min | 7 t 9 min |
Omkring jævndøgn ændrer dagens længde sig hurtigst: Op til knap fem minutter om dagen. Omkring solhverv står den næsten stille. Den tidligste solnedgang kommer i øvrigt ikke på den korteste dag, men en uge før — her er forklaringen. Og i vinterhalvåret går mange både til og fra arbejde i mørke; se hvor mange dage det gælder. Find soltiderne for din egen by under Solopgang og solnedgang.
Vejret i de fire årstider
Sådan er vejret i gennemsnit for hele landet efter DMI’s klimanormaler for 1991–2020:
| Årstid | MiddeltemperaturTemperatur | Nedbør | Soltimer |
|---|---|---|---|
| Vinter | 2,0 °C | 187 mm | 164 |
| Forår | 7,3 °C | 132 mm | 555 |
| Sommer | 16,1 °C | 212 mm | 653 |
| Efterår | 9,5 °C | 228 mm | 296 |
Sommeren er den varmeste årstid, men efteråret er den vådeste — oktober og august er årets vådeste måneder. Foråret er den tørreste årstid, og maj har faktisk flere soltimer end både juni og juli. Vinteren ligger i gennemsnit et par grader over frysepunktet, så sne og frost kommer og går.
Årstidernes mærkedage
- Vinter: jul, nytår og fastelavn — og vinterferien i uge 7 eller 8.
- Forår: sommertiden begynder den sidste søndag i marts, og påsken, Kristi himmelfart og pinsen ligger som regel i foråret — se helligdagene i 2027.
- Sommer: grundlovsdag, sankthans den 23. juni og skolernes sommerferie.
- Efterår: efterårsferien i uge 42, halloween og vintertid, når uret stilles tilbage den sidste søndag i oktober.
Kort fortalt
- Meteorologisk er vinter december–februar, forår marts–maj, sommer juni–august og efterår september–november.
- Astronomisk begynder årstiderne ved jævndøgn og solhverv omkring den 20.–23. i marts, juni, september og december.
- Årstiderne skyldes, at Jordens akse hælder 23,4 grader — ikke afstanden til solen.
- Sommeren er den varmeste årstid, efteråret den vådeste.
Træk i markøren på årstidshjulet for at se solopgang, solnedgang og dagslys for alle årets dage. Månens faser finder du i månekalenderen for 2027, og Tiden Live viser, hvor langt vi er i året lige nu.